Du har sikkert været der – på vej tilbage fra pisterne eller vandrestien – gennemsvedt og dækket af mudder fra top til tå. Hvordan holder du dit tøj rent og vedligeholder det på lang sigt? Det kan virke åbenlyst, men følg altid vaskeanvisningerne, eftersom det vil sikre, at tøjet bevarer sin facon og funktion i længere tid. Det forlænger også levetiden på tøjet, så du kan nyde dit yndlingsudstyr i endnu længere tid. Det er et smart trick, både for din pengepung og miljøet. Tjek vores guide, hvis du vil have flere tips til, hvordan du kan vaske og vedligeholde dit friluftsudstyr som de professionelle.
Er tøjet fremstillet af funktionsmaterialer, bør det ikke vaskes alt for ofte, da det i givet fald vil blive slidt.
Vask nyt tøj sammen med lignende farver for at undgå misfarvninger af andet tøj.
Luk alle lynlåse, knapper eller velcrodele, inden du vasker tøjet, og brug et mildt og miljøvenligt vaskemiddel.
Undgå at bruge skyllemidler - og brug det aldrig på skaljakker/skalbukser eller andet tøj behandlet med Durable Water Repellent (DWR), da det tilstopper porerne i stoffet og forringer ventilationsevnen.
Forsøg at fjerne mudder og snavs i stedet for at vaske tøjet. Brug aldrig strygejern, da dette kan ødelægge de tapede sømme og det vandtætte stof.
Alle beklædningsgenstande med DWR-behandling bør tørretumbles på lav varme for at genaktivere den vandafvisende funktion. Andre beklædningsgenstande bør ikke tørretumbles. Dette er for at beskytte miljøet og spare energi.
Vores vandtætte bukser og jakker er fremstillet af vores premium Hypershell® Pro™- eller Hypershell® Performance™-stof, og de er med tapede sømme og funktionelle materialer. Vil du forlænge den vandafvisende evne og levetiden, bør du ikke vaske tøjet, med mindre det er yderst nødvendigt.
Vores softshell-friluftstøj er forarbejdet i et vandafvisende Hypershell® Core-stof og er desuden fremstillet af funktionsmaterialer. De vandafvisende egenskaber i dit tøj vil aftage med tiden, så undgå at vaske tøjet for ofte.
Boxershorts og hipstertrusser i bambus kan vaskes ved 60 °C, men mørke tryk holder bedre på farven, når de vaskes ved 40 °C.
Brug ikke tørretumbler, da bambus kan krympe. Varmen ødelægger desuden elastikken.
Er dit tøj fremstillet af uld eller bambus, er det naturligt antibakterielt og lugtfrit, og du behøver derfor ikke at vaske det så ofte som andet tøj. Det er ofte nok at hænge det ud i den friske luft, gerne i noget tid.
Uldtøj skal vaskes ved 30 °C, helst på et uld- eller skånsomt vaskeprogram.
Tør ikke uld- og bambusprodukter i tørretumbleren, da uld og bambus kan krympe.
Vask tøjet på vrangen for at undgå fnug.
Fleece og andre mellemlag bør vaskes med lignende farver ved 40 °C.
Lad dine mellemlag lufttørre. Anvend aldrig tørretumbler eller strygejern.
Vores friluftsbukser er fremstillet af det funktionelle og vandafvisende Hypershell® Denim™-stof. De vandafvisende egenskaber i stoffet slides over tid, så undgå at vaske tøjet alt for ofte.
Bukserne, jakkerne og shortsene i vores Nordwand og RVRC GP-kollektioner er fremstillet af et vandafvisende Hypershell® Reinforced™-stof samt bomulds-/polyesterblandinger kombineret med andre funktionsmaterialer. Som med alt tøj fremstillet af funktionsmaterialer er det bedre at undgå at vaske tøjet for ofte.
Naturlig og syntetisk dun er adskilt og jævnt fordelt inden i tøjet. Vask det derfor kun, hvis du virkelig er nødt til det. Efter vask, tør det i tørretumbleren med tennisbolde, der sikre at fyldet igen bliver jævnt fordelt. Ikke muligt at bruge en tørretumbler? Så anbefaler vi, at du ryster tøjet og forsigtigt slår det, så de to forskellige slags fyld bliver adskilt igen.
1. Børst dine sko af med en tør børste. Børst hele skoen, start med de øverste dele, og arbejd dig nedad.
2. Brug varmt vand og mildt rengøringsmiddel (opvaskemiddel/vaskemiddel) sammen med en blød børste. Det samme her, start med toppen af skoen, og arbejd dig nedad.
3. Fjern snørebåndene, og vask dem med det samme milde opvaskemiddel/vaskemiddel.
4. Skyl skoene med lunkent vand, og afslut med at tørre dem af med en tør, blød klud eller et håndklæde.
5. Lad skoen lufttørre.
Afhængigt af hvor meget du bruger skoene, og hvor snavsede de er: Forsøg på at rengøre dem ofte, så holder de længere.
Hvis du ikke har en skobørste, fungerer det godt med for eksempel en tandbørste.
Fjern indersålen og eventuelt TrimToFit-sålen, inden du går i gang med rengøringen, rengør derefter indersålen på samme måde som skoens øverste dele.
Når du rengør dine sko, skal du fylde dem med papir eller bruge skoblokke, så de bevarer deres naturlige form.
Hvis du oplever, at dit friluftstøj ikke afviser vand, som det oprindeligt gjorde, kan du give det et boost med vores PFC-fri Xtreme H2O imprægneringsspray. Denne spray gør tøjet bedre til at afvise snavs og vand, og den forbedrer åndbarheden, den generelle præstation og forlænger tøjets levetid.